Om Carina Erwin, parykspecialist på Frederiksberg og Danmarks førende parykatelier.

Carina Erwin, parykspecialist i Danmarks førende parykatelier

Foto: Sara Skytte

Carina Erwin er drivkraften i Carina Erwin Parykatelier. Carina Erwin er 3. generation i en familie af parykspecialister og står i dag i spidsen for parykatelieret på Gl. Kongevej 131 på Frederiksberg.

Speciale i hårtab og parykker

Carina Erwin Parykatelier har specialiseret sig i at hjælpe dig med enhver form for hårtab.

Kvinder, mænd og børn kommer, fordi de enten mister håret som følge af kemobehandling eller på grund af et varigt hårtab (alopecia eller pletskaldethed).

Personlig vejledning

Hår og parykker er en meget personlig sag og en vigtig del af din identitet. Parykken skal give dig tryghed og værdighed i hverdagen. Det ved vi hos Carina Erwin Parykatelier.

Når du kommer til os, tager vi os tid og tanke til at finde lige netop den hårløsning, der passer bedst til dig.

Den bedste hårløsning til dig

Vi gør vores bedste for, at du føler dig godt tilpas med din nye frisure, og vi giver dig grundig vejledning til den rette håndtering og den rette styling af din paryk.

Vores store udvalg af parykker omfatter parykker i kunstfiber og parykker af ægte hår. Alle vores parykker er nøje udvalgt og af højeste kvalitet for at sikre dig den bedst mulige hårløsning.

Kom indenfor

Når du træder ind ad døren i Carina Erwin Parykatelier på Gl. Kongevej 131 på Frederiksberg, gør vi alt for, at du skal føle dig velkommen.

Vi tager dit behov alvorligt og yder altid diskret, professionel og personlig service.

Vi har indrettet parykatelieret således, at vi kan lukke af for andres blikke, mens vi finder din løsning. Dit hår og din paryk er en sag mellem dig og os!

Ring til os

Kom gerne til os, før du mister dit hår. Det giver os det bedste udgangspunkt for at rådgive dig og finde en parykløsning, der ligger så tæt på dit eget hår som muligt.

Det giver ro og tryghed for dig, at vi kan se dit eget hår og ud fra dette finde den bedste hårløsning til dig.

Vi sætter en ære i at hjælpe dig.

Det er vigtigt, at vi har god tid til dig.

Derfor anbefaler vi, at du ringer til os på tlf. 3321 0024 og bestiller tid.