Paryk af ægte hårEn personlig beretning om kvindelighed, styrke og en paryk af ægte hår.

”Mit hår har altid betydet sindssygt meget for min kvindelighed. Følelsen af håret, der rører skuldrene. Hår, der svæver i vinden. Følelsen af håret, der danser.”

”Derfor var det værste for mig at få at vide, at jeg tabte håret,” fortæller Malene om det at tabe håret som følge af sin kemobehandling for kræft.

Vil ikke være den skaldede dame

For Malene handlede det både om at føle styrke og at kunne møde verden på egne præmisser.

”Hvis jeg havde mine høje hæle og kjole på og gik skaldet ned af vejen, så ville folk absolut kigge meget mere på mig end ellers. Normalt vil de bare kigge på mig, fordi jeg ser pæn ud.”

”Jeg ved selv, hvordan man kigger. Vi kigger på folk, der er skaldede eller går med tørklæder og tænker hun har kræft.”

”Jeg følte mig ikke syg. Jeg var rask, og jeg havde ikke lyst til at gå ud i verden og være den skaldede dame.”

”Jeg bruger selv tørklæder og synes de er så fine og klædelige. Men når jeg skal være allermest mig selv er det bare med paryk.”

”Jeg vil have min styrke og føle mig dejlig på samme tid,” forklarer Malene.

Stærk, sund og rask

Malene blev opereret for kræft og anbefalet efterbehandling med både kemo og stråler.

Hun var fanget i modsætninger; operationen havde gjort hende rask og efterbehandlingen takkede hun ja til for en sikkerheds skyld. Men kemobehandlingen ville medføre at hun tabte sit skulderlange hår og kom til at se syg ud. Hvordan håndterer man det?

”Mit mantra er: Jeg er stærk. Jeg er sund. Jeg er rask. Og sådan har jeg også brug for at se ud. Det giver mig styrke at se sådan ud,” fortæller Malene.

”Hvis jeg skal have min styrke og føle mig sund og rask, så hjælper det mig, at jeg kan se ud som jeg plejer. Jeg har ikke lyst til at se syg ud.”

Styrke og kvindelighed

Malenes løsning var at få en paryk af ægte hår. Fordi den både føles naturlig og ser naturlig ud. Og fordi den får Malene til at føle sig naturlig og smuk som hun plejer.

”Parykken hjælper mig i den grad med at bevare min kvindelighed. Også selvom jeg står op om morgenen og ser mig selv i spejlet – skaldet og måske på et tidspunkt uden bryn og vipper. Det er bare ikke skægt. Men jeg kan godt bære det, fordi jeg ved det vil ændre sig igen.”

”Lige præcis dér i det øjeblik er det vidunderligt at vide, at jeg på et øjeblik kan komme til at se godt ud, fordi jeg har min paryk af ægte hår. Den ligner mit eget hår på en prik.”

Retten til selv at bestemme

Ud over følelsen af at se godt ud, giver parykken også Malene mulighed for selv at vælge, hvem hun fortæller om sin sygdom.

”Den paryk giver mig så meget tryghed. Hvis jeg ikke har lyst til at fortælle, at jeg i behandling med kemo og derfor ikke har noget hår, jamen så er der ingen, der kan se det på mig.”

Parykken af det ægte hår er faktisk så naturlig, at hun af og til glemmer hun har den på. Og hendes omgivelser kan heller ikke se, at hun bærer paryk.

”Første gang jeg prøvede parykken herhjemme oven på mit eget hår inden det røg af, kiggede min datter på mig og spurgte: Mor, hvad er det du har gjort ved dit hår? Det ser bare så flot ud. Så grinede jeg og sagde, jeg har da bare paryk på.”

”Mine naboer sagde en dag til mig, at jeg skulle vide, at jeg på et tidspunkt kom til at tabe håret. De vidste bare ikke, at jeg allerede havde tabt det og faktisk havde min paryk på.”

”Parykken betyder, at jeg kan have en helt naturlig hverdag. Når jeg går ud, er der ikke et øje, der kan se, at jeg har paryk på. Og jeg bestemmer selv suverænt, hvem jeg vil fortælle noget til.”

”Og uanset om jeg fortæller andre om det eller ej, så føler jeg, at jeg ser fin ud.”

Det handler om værdighed

”Inden jeg fik min paryk, læste jeg et indlæg på Alt for Damernes blog om en dame, der havde prøvet alle mulige forskellige parykker. Jeg blev simpelthen så ked af det at læse det.”

”Hvis jeg havde gjort som hende, så ville jeg have følt mig som en cirkusklovn, der prøvede det ene hår efter det andet.”

”Det må have været så frustrerende for hende. Hvordan skal man kunne genkende sig selv i noget af alt det, hvis man bare prøver løs sådan der?”

”Jeg synes slet ikke, at det var værdigt. Ikke på den måde”

”Kvinden skrev også, at hun inderst inde godt vidste, at der ikke var noget af det, hun havde prøvet, der ville komme til at se godt ud. Det blev jeg rigtig ked af at læse.”

”Når man får kræft, går man igennem en periode af sit liv, der er så skræmmende og uforudsigelig. Man ved ingenting, kun at alting bliver vendt på hovedet.”

”Man har ikke brug for, at ens udseende også bliver vendt på hovedet, som når man prøver et hav af forskellige parykker som om det er en cirkuskomedie, man skal være med i.”

”Jeg vidste bare, at sådan skulle det ikke være. Jeg ville noget andet end det. Jeg ville bevare min værdighed som kvinde.”

I gode hænder

”Jeg gik til Carina Erwin dagen efter jeg havde været hos onkologerne. Jeg ville vide, hvad vilkårene var for det her, jeg skulle igennem.”

”Jeg regnede med det bare tog fem minutter. Men Carina Erwin tog sig god tid og fortalte beredvilligt om, hvilke muligheder, der var i forhold til at få en paryk.”

”Jeg vidste, at jeg ville have en paryk af ægte hår. Men jeg var ikke i stand til at træffe nogen beslutning den dag, så vi aftalte, at jeg skulle vente og komme igen.”

Nogle dage senere var Malene tilbage i Carina Erwins parykatelier på Frederiksberg.

”Jeg er ret målløs over, at hun havde mødt mig en gang og så fik hun noget hår hjem der fuldstændig ramte min egen farve. Det var helt flippet at opleve, hvor godt det matchede.”

”Jeg kan huske, at vi satte hårprøverne op til mit eget hår. Man kunne ikke se, hvor mit eget hår stoppede og det andet hår begyndte.”

”Det var simpelthen så vildt, for det nye hår havde samme farve, længde og mit naturkrøl.”

Tryghed og ro til at være mig

”Mødet med Carina Erwin var meget beroligende, fordi hun fik mig betrygget. Hun forstod, at jeg ikke ville gå rundt som skaldet. Hun sagde også, at jeg skulle lade være med at få ændret på min frisure, når jeg nu var så glad for mit eget hår – f.eks. at klippe mig kort. Hun sagde, at jeg skulle ligne mig selv som den, jeg var. Både før, under og efter min behandling.”

”Jeg følte mig i så gode hænder.”

”Den dag jeg skulle hente parykken, havde jeg taget en veninde med. Hun er ligesom jeg et meget visuelt menneske, og hun regnede med, at vi skulle snakke om, hvad vi kunne gøre for at få parykken gjort nogenlunde i orden til mig.”

”Men da Carina Erwin kom med parykken, sad vi bare og kiggede på hinanden. Det hår var virkelig pænt!”

Hvad er paryk af ægte hår værd?

En paryk af ægte hår koster mere end en paryk af fiberhår. Men Malene ville ønske, at flere kvinder ville gøre investeringen op på en anden måde end blot i kroner og øre.

”Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har råd til at bruge de penge på en paryk af ægte hår som jeg gjorde. For den koster mere end en paryk af fiberhår. Men man skal give sig selv mulighed for at undersøge forskellen og så derfra træffe sit valg.”

”Hvor meget er det værd, at du føler dig godt tilpas på et af de sværeste tidspunkter i dit liv? Jeg synes virkelig, at man skal gøre det med pengene op. Virkelig gøre det op.”

”Jeg føler, at pengene er så godt givet ud. Hver en krone.”

”Desuden kostede parykken af det ægte hår det samme som jeg bruger på at gå til frisør på et helt år. Og nu skal jeg jo ikke til frisør i et år, vel?”

Manglede viden om mulighederne

”Jeg søgte over alt på nettet efter historier om kvinder, der havde prøvet forskellige løsninger i forhold til at få paryk. Men jeg fandt ikke rigtig noget. Ikke andet end bloggen med kvinden, der tabte modet af at prøve alle de mange forskellige parykker.”

”Hvor er jeg bare glad for, at jeg greb den mulighed, der er for at få lavet en paryk af ægte hår, der ligner mit eget hår på en prik. Ellers var jeg bare blevet så ked af det. Ked af at sidde der og få knaldet den ene paryk på hovedet efter den anden uden at kunne se mig selv i nogen af dem.”

”Derfor vil jeg gerne fortælle min historie om, hvordan jeg har oplevet at få lavet en paryk af naturligt hår. Det er så vigtigt, at andre kvinder kan finde den viden, jeg ikke selv fandt.”